På billedet nedenunder illustrerer jeg hvor meget dyr og menensker opfatter af hinandens verdener.
Det lyder sikkert lidt kryptisk, men lad mig prøve at forklare;
En hund færdes i en kompleks "verden" bestående af millioner af dufte som vi slet ikke kan opfange. Dette er hundens verden.
Vi færdes i en verden af komplicerede meldinger via det talte sprog feks. her er ting som hunden ikke forstår.
Vi forstår dog en lille bid af hinanden, det er den "fælles-verden". Det er her vi mødes. *Illustreret med det grå felt!
For at kunne forstå vore hunde/dyr bedre er det vigtigt at forstå at vi ikke altid befinder os i fælles-området samtidigt.
Det er derfor mange ting kan gå galt i vores kommunikation.
Når hunden ikke kommer hvis den står med ryggen til dig og med snuden begravet i noget spændende, så er det ikke fordi den "driller" dig, men fordi den befinder sig i en sanse-rus hvor du ikke er med.
Alle sanser hos dyr og mennesker er forskellige, selv måden vi hører, ser, føler og lugter...
En græshoppe hører feks med knæet.
Vi må altså huske på at den verden vi tager for givet, alt det vi ser med vores øjne, ikke nødvendigvis er det samme som vores hunde/dyr ser.
Tænk på det næste gang du ikke forstår hvorfor din hund gør som den gør.
Verdens-kassen