Lånt her:
http://www.netdyredoktor.dk/sw16442.asp
0 til 3 uger
Fødsel- og sanseudviklingsperiode
Centralnervesystemet er i de første par uger nærmest i dvale, men hvalpene er dog modtagelige for visse informationer, herunder tævens sindsstemning: uro, frygt og aggressivitet. Hvalpene reagerer på kulde, varme, og de kan regulere deres kropstemperatur ved eksempelvis at søge varme hos deres søskende og tæven. Tæven stimulerer (i den første tid) hvalpene til urinering og afføring ved at slikke dem bagi. Øjnene åbnes efter 10-14 dage, men synet er dårligt de første uger. Hvalpene kan lugte, høre og begynder at kravle for sidst i perioden at kunne gå.
3 til 5 uger
Flokprægningsperiode
Hvis hvalpene var født i en hule ville de komme ud af hulen og møde resten af flokken omkring det 21. døgn. Man kalder denne periode for prægningsfasen, fordi hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal accepterer mennesket som en del af dens flok.
5 til 7 uger
Social tilpasningsperiode
Hvalpens interesse for lugte intensiveres i denne periode, idet den begynder at spise fast føde. Den kan nu træne sin lugtesans, og er faktisk i stand til at søge efter godbidder. Hvalpens interesse for at løbe efter, og bringe byttet (f.eks. en tennisbold) tilbage til mennesket udvikles i 6 ugers alderen. Hvalpens intensitet i at løbe efter og gribe kan variere meget. Se også træningspas søgeudvikling
7 til 12 uger
Lederprægnigsperiode
I denne periode udvikles hvalpens lederprægning. Hvalpens hjerne er nu så veludviklet, at egentlig indlæring kan påbegyndes. Oplevelser lagres som
varige
erindringsbilleder.
3 til 4 måneder
Halve kønsmodningsperiode
Mellem den 3. og 4. måned indtræffer den såkaldte halve kønsmodning, hvor en øget produktion af mandligt kønshormon testosteron både hos tæver og hanhund finder sted. Både
aggressivitet
og dominans forøges i denne periode, og hvalpen vil naturligt forsøge at stige i hierarkiet, og udfordre andre i flokken. Denne periode kan til tider virke anstrengende, men håndteres hvalpen korrekt er besværet minimalt.
Det er vigtigt, at hunden ikke får succes med at styre begivenhederne. Man skal hjælpe hunden til at forstå husreglerne, bl.a. derved finde sin plads i "flokken". Man kan med fordel lave små samarbejdsøvelser med hvalpen, som vil styrke samarbejdet med floklederne og bekræfte det positive lederskab. Vær tålmodig og træn kun i korte sekvenser ad gangen.
4 til 7 måneder
Rolig periode
Perioden betegnes som
rolig
, fordi hvalpens hormonproduktion er stabiliseret og hvalpen er meget modtagelig for indlæring. Det er ideelt at tage hvalpen med til hvalpetræning i denne periode. Rangordenen bør være på plads nu.
Al indlæring skal være lystbetonet, da det er den mest behagelige måde at lære på for både hund og ejer. Hunden husker lystbetonet indlæring, og er mere motiveret for selv at prøve at løse opgaver.
7 til 10 måneder
Fysisk kønsmodningsperiode
Nu indtræder den fysiske kønsmodning. Det betyder for hannens vedkommende, at den begynder at "lette ben", når den tisser, og for tæven at hun kommer i sin første løbetid. Dominans får mere tyngde for både hanner og tæver, og hunden prøver atter at kravle op ad rangstigen. Territorialbevidstheden bliver mere udtalt for både hanner og tæver.
Hunden må ikke få succes med at få stimuleret sin dominans (evne til at ville bestemme over sine artsfæller - også mennesket). Dvs. at hvis hunden eks. har erobret børnenes legetøj, og tilsyneladende forsvarer dette med aggressivitet, så undgå konfrontationen. Afled i stedet hunden, byt med noget bedre (godbid eller hundens legetøj) og få den om til at udføre en af sine "kunster" den er god til. Dette afbryder dominanshandlingen. Brug aldrig vold. Vold stimulerer hundens dominans, og udløser let aggressivitet
10 til 17 måneder
Anden rolige periode
Dette er en meget stabil udviklingsfase, hvor hunden igen handler rationelt. Du kan opnå særdeles gode træningsresultater i denne periode, da hunden igen er stabil og modtagelig for indlæring.
17 til 22 måneder
Psykisk modningsperiode
Fra ca. 17 måneders alderen indtræder den 3. kønsmodning også kaldet psykisk modenhed. I vild tilstand ville hunden forberede sig på at finde en partner i flokken, og måle sig med de andre flokmedlemmer. Dominansen bliver mere udpræget. Individer der ikke vil indordne sig i flokken, vil forlade denne.
For tamhundens vedkommende er der tale om en ugunstig periode. Dominansen, som hunden har trænet op i de to foregående kønsmodningsperioder, vil få mere tyngde og kraft ligesom aggressivitet mod andre hunde hyppigere vil forekomme. Også her gælder det: Afbryd uønsket adfærd (hunden begynder at knurre, stiller sig an m.m.) med et "Nej!" og giv umiddelbart herefter hunden besked på at sidde, dække eller komme til dig efterfulgt af ros.
Det gælder om, ikke at lade sig friste til voldsomme lege eller at tvinge hunden til fysisk underkastelse. Hvis en krisesituation opstår, så lok hunden i bevægelse med eksempelvis en bold eller endnu bedre - anvend en kendt kommando (på plads, her eller lign.) så hunden ikke får mulighed for at opøve dominansen.
Kunsten består altså i at aflede inden hundens uønsket adfærd udløses. Dette er utvivlsomt den bedste løsning.
Dominante hunde, der ikke har fundet deres plads i rangordenen, kan udvikle sig til problemhunde. Flertallet af hunde volder ikke store problemer, når de blot er godt tilpasset i miljøet, og har fundet deres plads i flokken. (En del hunde aflives desværre på grund af uønsket adfærd i denne periode - som måske er forårsaget af ejerens fejlhåndtering!)
I denne periode tilrådes moderat træning.
22 måneder til 5-8 år
Voksenperioden
Er forarbejdet lykkedes, så kan man glæde sig til en stabil og vidunderlig tid med hunden. Træningsresultaterne kan nå meget vidt, og ikke mindst det sociale samvær kan nå forrygende højder. Konflikter er blevet løst, og hverdagen er en fornøjelse med en afbalanceret rytme.
Hunden skal fortsat føle tryghed og lederskab med sin familie.
Ca. 8 år
Alderdom